Forhøjet kolesterol skal tages seriøst

Livstilssygdomme er et af de større sundhedsproblemer, der gør sig gældende – ikke bare i Danmark – men også på verdensplan. Og nogle af de lidelser, der ligger under livstilssygdomme, behøver ikke at relatere sig til selve livsstilen, da det også kan være genetisk. Det er gældende for forhøjet kolesterol, der både kan være forårsaget af livsstil, af genetiske årsager eller relateret til andre sygdomme. Der er dog nogle tiltag, du kan gøre dig for at gøre kolesterolet lavere, uanset om det kommer af livsstil eller af genetiske årsager. Først er det måske en fordel at vide noget om, hvad for højt kolesterol egentlig dækker over.

Hvad er forhøjet kolesterol?

Der findes forskellige typer af kolesterol, men de mest kendte er:

  • LDL-kolesterol
  • HDL-kolesterol

Kolesterol transporteres i små LDL-partikler, som har en tendens til at aflejre sig i blodkar, som kan lede til, at blodkarrene bliver forsnævret eller i værste fald lukket helt til. Kolesterolet kan transporteres via blodet med HDL-partikler til leveren, og disse partikler er med til at reducere graden af den føromtalte åreforkalkning.

Kolesteroltallet er derfor et tal for, hvor meget kolesterol, der er i blodet, og det er særligt vigtigt at være opmærksom på LDL-kolesterolet. Hvis LDL-kolesteroltallet er forhøjet, er det ikke en sygdom, men nærmere en tilstand. Det kan lede til forsnævring af blodårerne, som videre kan lede til blodpropper.

Hvad kan der gøres mod forhøjet kolesterol?

Det er vigtigt at være opmærksom på sit kolesteroltal, hvis der er en mistanke om, at det kan være for højt, da der ved forhøjet kolesterol skal gøres noget ved det, således videre konsekvenser såsom blodpropper kan undgås.

Det er muligt at gøre noget ved et forhøjet kolesteroltal ved at omlægge livsstilen. F.eks. skal indtagelsen af de fede fedtstoffer nedbringes, mens motion også kan være behjælpelig i forhold til at afhjælpe tilstanden og få kolesteroltallet på et normalt niveau igen. Der findes medicinsk behandling til nedbringelse af tallet, hvis ikke en omlægning af livsstilen ikke er tilstrækkeligt. For at omlægge livsstilen kan du eventuelt melde dig på teams med andre og få motivation.