I mange spisestuer finder man i dag et plankebord som med sin naturlige charme giver en varm og indbydende fornemmelse i ethvert hjem. De mest brugte træsorter til plankeborde er egetræ og fyrretræ, og det skyldes i høj grad, at disse to typer af træsorter er robuste og langtidsholdbare og derfor passer de perfekt til et plankebord. Selvom disse to træsorter er de bedste til et plankebord, så er der selvfølgelig også andre træsorter som man kan vælge hvis man ønsker at skille sig lidt ud.
Vælg et atypisk plankebord med andre træsorter
Der er masser af træsorter at vælge imellem, men vi har udvalgt 3 som man med fordel kan benytte sig af hvis altså ikke man ønsker at benytte de oplagte valg som er egetræ og fyrretræ.
Elmetræ er en smuk træsort, da åretegningerne er rigtig tydelige og fordelt jævnt over hele træet. Elmetræ er derfor et oplagt valg hvis du ønsker at få tilført et naturligt udtryk i dit hjem! Danske elmetræer har dog været præget af Elmesyge de sidste 20 år, og dansk elmetræ er derfor vanskeligt at fremskaffe. Du kan dog få elmetræ eksporteret fra for eksempel USA – spillet i træet kan dog ikke sammenlignes med det danske!
Er du på udkig efter et lyst plankebord, så kan du med fordel vælge ahorntræ til dit næste plankebord. Ahorn er især ideelt at vælge hvis du i forvejen har en meget lys indretning i dit hjem allerede. Det er dog meget sjældent at man ser at plankeborde er lavet i ahorntræ, da plankeborde som regel forbindes med mørkt træ. Ikke desto mindre er det oplagt at vælge ahorntræ hvis du ønsker et plankebord som ingen andre har.
Bøgetræ er også en mulighed til dit plankebord, da bøgetræ har en ekstremt god hårdhed som dog alligevel er let at bearbejde. Bøgetræ har som udgangspunkt et rødligt skær samtidig med at det er et forholdsvist lyst træ. Ulempen ved at vælge bøgetræ til sit plankebord er dog at bøgetræ ofte skrumper med tiden, samtidig med at det ikke kan tåle at stå udendørs.
Personligt ville jeg anbefale, at bruge egetræ eller fyrretræ, men ovenstående materialer kan også sagtens benyttes til et unikt og personligt plankebord.