Arbejdet er blevet så meget bedre

mit arbejde

Jeg har længe gået og været små træt af mit arbejde, fordi der aldrig var nogen, som havde styr på noget som helst! Det skyldes i høj grad at alle levede i deres egen lille boble, hvor informationer er blevet holdt for sig selv i Excel ark og jeg ved ikke hvad. Vi har i den grad manglet et CRM system, hvor vi har kunne notere vigtige informationer i forhold til vores kunder. Jeg har tit stået i den situation at en kollega har været på ferie eller sygemeldt, og så har jeg skulle håndtere vedkommendes kunde, men ikke haft den fjerneste idé om, hvad der er blevet aftalt med kunden. Det har fået mig til at fremstå uprofessionelt, og hvis der er noget jeg hader, så er det ikke at have styr på tingene!

Heldigvis er der kommet nye boller på suppen, og vi har i de seneste to måneder arbejdet på at få implementeret SkyView CRM systemet på tværs af hele virksomheden.

møde med kunder

Styr på opgavestyring

En af de funktioner som det nye CRM system har medbragt, er at vi nu kan holde styr på opgaver og hurtigt danne sig et overblik over andres. Når en kollega er syg, kan jeg derfor nemt se, hvilken opgave der skal udføres den pågældende dag. På den måde bliver en opgave ikke negligeret, og det gør at vi kan fastholde en bedre relation til vores kunder. Al opfølgning bliver derfor husket, hvor du ellers normalt hurtigt kan glemme en opgave, hvis den ikke noteres.

Jeg har også selv fået et bedre overblik over mine opgaver, da jeg let kan sortere fra dag-til-dag eller på ugebasis. Det har også givet mig et bedre overblik over mit eget tidsforbrug, så jeg lettere kan gennemskue, hvor meget tid jeg har til overs, og hvor presset jeg er.

Notater der ikke går bort

Noget andet er, at vi nu notere alle vigtige informationer i ét samlet system i stedet for at bruge Excel ark og Word dokumenter, som ikke bliver delt med alle. Jeg kan derfor gå ind og finde tidligere noter, så ingen informationer bliver glemt. Det hjælper også både mig og mine kollegaer med at danne sig et overblik over hinandens kunder. Har vi en medarbejder, der stopper af den ene eller anden grund, så vil jeg ligeledes hurtigt kunne blive opdateret på den enkelte kunde og hele historikken bag.

Salgsarbejdet er blevet effektiviseret

Nu sidder jeg ikke selv med salg, men hvad jeg kan forstå på dem, så har de også fået et bedre overblik over deres pipeline, og hvornår de skal følge op på enkelte leads. Salgsprocessen er lang, og ofte skal der mange møder og kald til før, at de bliver til kunder. Derfor er delte noter også vigtige for salgsmedarbejdere.

Det er mig faktisk en gåde, hvordan vi i så lang tid har kunne undvære et CRM system. Det har helt sikkert gjort min hverdag mere overskuelig og mere behagelig. Jeg er ikke lige så stresset længere, hvis en kollega skulle blive syg eller stoppe for den sags skyl.d