Chiptuning til bilnørden

mercedes amg der er chiptunet

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg altid har været glad for biler og at jeg deraf også har brugt mange penge på dem. De kan være en bekostelig affære, men jeg ville aldrig være foruden en V8’er. Derfor købte jeg for nogle år tilbage, en lidt ældre Mercedes E-klasse med en stor AMG-motor og den har været min lille baby lige siden. Brølet fra de mange hestekræfter kan få smilet frem, selv på den mest sørgelige gråvejrsdag og udover de månedlige udgifter til brændstof og forsikring, er der ikke noget som kunne få mig til at sælge den. Der er dog et lille bitte ’men’, gemt inde bag det perfekte ydre af min dejlige bil. Efterhånden som en motor bliver brugt gennem årene, vil den ganske automatisk miste noget af sin kræft og dermed også af sin værdi. Der er ingen tvivl om at jeg stadig er helt vild med min bil, men når man tænker tilbage på hvordan den har været, da den rullede ud fra fabrikken, eller bare da jeg selv overtog den, er der tale om en noget anderledes køreoplevelse. Bevares, der er ikke tale om mange hestekræfter og ja, den har en helt masse at trække på endnu. Problemet er bare, at når du kører rundt i en Mercedes AMG, så skal det også føles som at kører rundt i en Mercedes AMG.

Chiptuning til gammel AMG

Derfor satte jeg mig for, at finde en løsning på problemet. Det viste sig hurtigt at der var flere, som stod i samme situation som mig og der var derfor en masse gode forslag at finde på nettet. For nogen var problemet, at der var noget i motoren, som simpelthen ikke virkede og de kunne derfor løse det med en tur til mekanikeren. Det er dog ikke tilfældet for mig, da den i flere omgange har været forbi min faste mekaniker i løbet af årene. Derfor skulle jeg lede blandt de mange alternative løsninger som udskiftning af turbo/kompressor, eller en simpel chiptuning af motoren. Ud fra overskrifterne i dette indlæg, har du nok allerede regnet ud, hvilken af de alternative løsninger jeg valgte at benytte mig af, og ja du gættede rigtigt; chiptuning. Chiptuning er normalt ikke noget man forbinder med en AMG, da den jo har voldsomt meget power i forvejen. Det kan dog være en rigtig fin løsning, hvis man som i mit tilfælde, gerne vil bringe motoren tilbage i sin oprindelige stand i forhold til ydeevnen. Samtidig er chiptuning som det bliver udviklet i dag, så smart at du kan optimere dit brændstofforbrug og dermed spare penge på de månedlige udgifter. Jeg fandt hurtigt den udbyder jeg synes virkede mest interessant, både i forhold til kvalitet, pris og sikkerhed. Med sikkerhed mener jeg også ’lovlighed’, da lovgivningen omkring chiptuning i mange år har været lidt af en gråzone. Den er nu specificeret til at man skal have en skriftelig dokumentation på, at den chiptuning man har installeret, ikke får bilen til at støje eller udlede mere forurening, end før chiptuningen var installeret. Det er der desværre meget få udbydere i Danmark der tilbyder, men en af dem, Chiptuning Danmark, opfyldte samtidig alle mine andre kriterier og der var derfor ikke meget betænkningstid i forhold til, hvor jeg skulle ligge mine penge. Så nu er jeg den glade ejer af en chiptuning fra de tyske DTE Systems, der sælger deres produkter igennem Chiptuning Danmark og kan igen kører glad rundt i min dejlige bil, uden at have en flad fornemmelse over mistede hestekræfter.