Nye arbejdsbukser

Cargobukser

Jeg skal have mig nogle bukser til at arbejde i, og de almindelige arbejdsbukser som vi får udleveret af arbejdet, er simpelthen udelukkede! De gnaver, er stive og stoffet er helt hårdt og ubehageligt på benene. Derfor har jeg kigget lidt rundt på nettet efter nogle andre kandidater, som jeg kan bruge.

Jeg har fundet en del forskelligt, blandt andet nogle kraftige jeans, men de virkede også til at være meget stive i stoffet, og desuden har de heller ikke de store muligheder for at have noget værktøj med, når jeg går og arbejder fordi de ikke rigtigt har nogle lommer.

Men så fandt jeg nogle cargobukser!

Cargobukser er faktisk helt perfekte fordi de har mange flere lommer end jeans – faktisk ofte lige så mange, som almindelige arbejdsbukser har. Derfor kan jeg sagtens have en masse værktøj med mig, når jeg går og arbejder, selvom jeg har disse bukser på! Endnu en fordel ved dem er, at stoffet ikke er så tykt og stift, som hverken jeansene og arbejdsbukserne. Derfor er det langt mere behageligt at gå rundt i, i længden. Det er helt perfekt, fordi jeg går meget i mit arbejde som tømrer, hvorfor et par behagelige arbejdsbukser er super vigtige!

Heldigvis behøver det tyndere stof ikke at være ensbetydende med at cargobukserne går hurtigere i stykker! Cargobukserne er stadig lavet i en dejlig kraftig kvalitet, og er super holdbare, selv når man har en aktiv livsstil, og stress-tester dem lidt en gang imellem.

Cargobukser har jo historisk set også et army-look, fordi de har været brugt som militæruniform tilbage i 60’erne og 70’erne. Derfor, kan man selvfølgelig også både få cargobukserne i armygrøn og med camouflagemotiv. Ikke at jeg selv har købt dem sådan – jeg har bare købt et par almindelige grå cargobukser, som gerne må blive beskidte.