For et par måneder siden så jeg i nyhederne, at der er flere og flere, der dør i trafikken. Der kan selvfølgelig være mange faktorer, der spiller indover og gør dødstallet så skræmmende højt. Jeg er dog overbevist om, at vi, som medmennesker til offeret, ikke er hurtige nok til at reagere. Enten det, eller også har vi ikke hørt ordentligt efter på vores førstehjælpskursus.

Det er fem år siden, jeg tog mit kørekort, og derfor er det også fem år siden, at jeg fik mit førstehjælpsbevis. Jeg kan lige så godt være ærlig. Havde jeg for en uge siden overværet et trafikuheld i København eller andre travle byer, er jeg ikke sikker på, at jeg ville hjælpe. Jeg ville ganske enkelt ikke føle mig kompetent nok til det.

Jeg kan førstehjælp – eller kan jeg?

Det er ikke lovpligtigt at kunne førstehjælp i Danmark, hvis du ikke har kørekort. Det er heller ikke lovpligtigt for folk, der har kørekort, at de skal forny deres førstehjælpsbevis. De fleste af os, der kører rundt i vores biler, har altså højst sandsynligt kun taget ét førstehjælpskursus i vores liv, og det kan sagtens være for 10 eller 20 år siden. Før jeg tog et nyt førstehjælpskursus København, havde jeg også glemt det meste af det, jeg havde lært af førstehjælp.

Vi danskere er meget stolte mennesker. Vi bliver motiveret af succes, og hvis vi ikke bliver anerkendt for vores hårde arbejde, bliver vi demotiverede. Er der noget, vi er gode til, kan vi godt lide at vise det. Er der noget, vi er mindre gode til, så øver vi os i at blive bedre, eller også fejer vi det under måtten og glemmer det. Jeg kan godt lide den første løsning. For mig er det vigtigt med øvelse, for selvom man ikke kan være god til alt, så kan man være god til mere, end hvis man blot fejer det under måtten.

I en situation, hvor et andet menneske er i livsfare, kan man blive overrasket over, hvilken rolle man spiller. De fleste forestiller sig nok, at de er helten, der kommer til undsætning, uanset hvor alvorligt det er. Dem er der sikkert også mange af, heldigvis. Men jeg tror nu ikke, at jeg er den eneste, der tror, at jeg er helten, men når det kommer til stykket, så er jeg nærmere kujonen, der ser passivt på. Sådan situation er noget helt andet, når man står i det. Jeg tror, at mange vil opleve, at de agerer helt anderledes, end hvad de havde forestillet sig.

Sker der en ulykke, skal man udøve førstehjælp. Førstehjælp redder liv, og det vil i langt de fleste tilfælde være den metode, man vil bruge, når man er vidne til et uheld. Men hvad gør man, hvis man ikke kan huske, hvad man lærte på sit førstehjælpskursus? Prøver man alligevel, eller håber man på, at der er en anden, der tager over?

Med fornyet førstehjælpsbevis vil jeg altid træde til

Jeg indrømmer det. Jeg havde været den person, der ville stå passivt til og håbe på, at en anden ville tage over og udøve førstehjælp. Det ville jeg have gjort før i tiden, men ikke i dag. I dag ville jeg være helten, der som den første ville reagere og udføre hjertelungeredning. Hvis en hjertestarter var til rådighed, ville jeg bruge den. Hvis det var nødvendigt, ville jeg også lægge offeret i stabilt sideleje. Jeg vil gøre alle de ting og mere til, hvis det kan redde liv. Efter jeg har taget et nyt førstehjælpskursus København, føler jeg mig nemlig selvsikker i førstehjælp. I dag vil jeg være den første, der træder til. Jeg vil være helten, uanset om det er på en strandet landevej eller i travle København.