Jeg bliver nødt til at dele denne oplevelse med jer, da jeg aldrig i mit liv har forestillet mig at få så god service af en maler. Fremover vil jeg altid vælge min nye foretrukne maler på Amager. Det er utroligt, hvad lidt maling i en lækker farve kan gøre for dit hjem.
Siden jeg flyttede ind i min ellers fede lejlighed i Taastrup, har jeg altid gruet for det halvgule loft, der ikke lige nåede at få en klat maling af den tidligere ejer – som forresten var storryger. Og det er ikke fordi, jeg ikke sætter pris på lidt farve i hjemmet, men jeg foretrækker hellere at pifte det op med nogle fede malerier eller i det mindste bare farver, der ikke giver udtryk for, at jeg har røget 40 cigaretter om dagen, siden jeg flyttede ind. Det har altid været min intention at få det malet, men det hele skulle gå så hurtigt, da jeg flyttede ind, og så har det at finde en maler været en af de to do’s, der bare altid er røget nederst på listen i en ellers travl hverdag.
Jeg kender desværre ingen, der har kunnet givet mig et godt tilbud på en maler, og når jeg har søgt efter priser på nettet, har jeg været nødsaget til at hente et tilbud fra maleren, som først er blevet sendt til min mail flere dage efter eller længere, og nogle gange kom de slet ikke. Er malere slet ikke interesserede i at få løn? Jeg glemmer heller aldrig dengang, min søster fik malet hele sin lejlighed af en maler, der viste sig at være meget dyrere end forventet, og som efterlod en masse rod efter sig, og da min søster efterfølgende var utilfreds med hans arbejde, var han slet ikke til at få fat på. Jeg var altså ret skeptisk, da jeg begyndte at søge efter malere.
Jeg burde måske selv hive malerpenslen frem og bare gå i gang, men det er faktisk et ret stort arbejde at male lofter, og det kan være svært at gøre det helt så pænt som en professionel. Det kræver et enormt stort for- og efterarbejde, og udover det skal møblerne jo også dækkes af, og hvis man ikke lige bliver færdig med det samme, kan man ikke bruge sin stue i lang tid.
En maler på Amager fik sat gang i projektet
Jeg begyndte så at søge efter malere i København, og da fandt jeg en maler på Amager, der ændrede hele min hidtil dårlige oplevelse.
Malermester Brigsted-Hansen sendte mig et godt tilbud få timer efter, jeg indhentede det. Da jeg fik en maler i røret, fik vi aftalt, at han kunne komme ud og se min lejlighed og hjælpe mig med at finde den helt rigtige farveblanding, så loftet ville få den samme hvide farve, som væggene har. Alene der var jeg imponeret, for der findes altså utroligt mange nuancer af hvid maling.
Hele processen med at få loftet malet gik også overraskende nemt og hurtigt, og maleren efterlod slet ikke noget rod, som man ellers kunne forvente. Han havde ikke malet nogen dumme “smuttere”, der var ingen malerpletter alle mulige mærkelige steder, og mit loft havde fået en rigtig flot hvid farve.
Hos Brigsted-Hansen anvender de kun kvalitetsprodukter, så jeg er ikke i tvivl om, at min lejlighed nok skal se ny og lys ud længe. Hvis ikke – så har jeg fuld tillid til, at jeg kan kontakte min maler på Amager, og så vil han lynhurtigt komme ud til mig og sørge for, at alt er i orden.
Mangler du også en maler, og vil du gerne have en lige så god oplevelse som mig, så kan du læse mere om malermesteren her.